Jens Peter Hansen og hans hustru sammen med Christian Bassogog. Privatfoto
Skrevet af Chili Tagmose Jensen
Gennem tiden har Jens Peter Hansen haft mange udenlandske spillere boende hos sig. Mange af dem er kommet fra en anden kultur og dette har til tider givet udfordringer. Dog har han altid set tilbage på udfordringerne med et smil på læben.
– Hvis vi tager min gode ven Bassogog, som jeg elsker at snakke om og med, så har det været sådan noget med, at når man skulle et sted hen, så sagde jeg til ham, at det var klokken 17:00. Så havde han noget, der hed ‘african time’ og det betød, at det godt kunne være 17:15 eller 17:30. Det fandt vi meget hurtigt ud af, at det var noget, der skulle stoppe. Nu kører vi her fra Aalborg øst og ind til stadion, det tager ca. 17 minutter. De 17 minutter blev én stor enetale, hvor jeg svinede ham til og fortalte ham, hvor vigtigt det var, at han kom til tiden. Han kom aldrig forsent mere. Altså sådan noget det er småting, og vi griner af det og sad også og grinte af det.
Jens Peter fortæller også om første gang Bassgog skulle til lægen i Danmark. Angriberen var bange for prisen på lægebesøget, men hurtigt fik Jens Peter forklaret ham, hvordan tingene fungerer i Danmark.
– Han var jo bange for at komme til lægen for: “Hvor mange penge kostede det?”. Det er gratis, du er en del af Danmark og det er et velfærdssytem. Omkring selvsamme Bassogog, så dengang han fik løn, så havde han fået at vide, at han fik så og så mange penge. Da han så fik sin lønseddel kiggede han på den og sagde: “What is this?”. Det var så skat, som jeg sagde. Man skulle betale skat, når man bor i Danmark. Det var noget, han slet ikke kendte til. Så fandt han så ud af, at ved, at han betalte de penge i skat, så kunne han komme til lægen, han kunne køre på vejene, han kunne færdes rundt omkring og låne alle mulige ting her i Danmark. Det er jo noget som vi tager som en selvfølge, men de her folk, som kommer fra helt andre kulturer, de er jo vant til at betale for det.
En anden episode som Jens Peter nævner omkring kulturforskellene omhandler Aramis Kouzine. Da Jens Peter pludselig blev syg sidste forår, var det Kouzine, der fik til opgave at ringe efter en ambulance. Den forholdsvis simple opgave gjorde dog canadieren fuldkommen rædselsslagen.
– Så var der på et tidspunkt sidste forår, der var jeg sådan lidt syg for en gang skyld. Det var så galt, at vi var nødt til at se, om vi kunne få fat på en ambulance. Da han så hørte, at han skulle have fat i en ambulance, var han helt fuldstændig rædselsslagen. Det kostede jo simpelthen en bondgård at få sådan en ambulance i USA. Så sagde jeg til ham: “Prøv at hør her, det er gratis kære ven. Vi betaler vores skat og derfor er det gratis.” Det er nogle af de eksempler som er ift. den her måde som vi er på i Danmark. Jeg synes, at vi skal rose os selv, når vi sommetider sidder og er så negative.
Der har også været flere episoder med den nuværende gæst, Vladimir Prijovic, der har overrasket Jens Peter. F.eks. er den unge serber, ikke vant til den tryghed, der er i Danmark.
– Vores serbiske ven, som bor her nu kan f.eks. ikke forstå, at en dag vi gik rundt i byen, så gik folk og smilede. Hvorfor skulle de ikke smile? Folk er glade, de har det godt og de smiler. Der hvor han kommer fra, er man vant til at være på vagt overfor hinanden. Han kan f.eks. heller ikke forstå, at vi ikke låser døren, hvis vi går en tur om eftermiddagen. Han var sikker på, at der kommer nogen og stjæler. I starten da han boede her, det har han fortalt os, så stod han op flere gange om natten for at sikre sig, at døren var låst. Den tryghed vi har på mange områder i Danmark, den er jo også givende for dem (de udenlandske spillere). Jeg tror da nok, at Danmark står som et bette paradis for de her mennekser, der boede her. Også selvom, at nogle af dem også har fået nogle penge ud af det. Så vil de altid tænke på den måde, vi tager imod dem på.
Jens Peter fortæller også en historie om en spiller, der altid kiggede sig en ekstra gang over skulderen, når de gik ture.
– Vores ukrainske ven kiggede sig altid over skulderen, når vi er ude og gå. Han er en stor og stærk fyr, og vi sagde til ham: “Hvorfor?”. Jamen, der var en eller anden, der kiggede på ham ovre fra den anden side af gaden af og alt muligt. “Jamen, de kigger også efter Kirsten, fordi hun ser godt ud,” siger jeg så, eller det kan også være mig, de kigger efter.
CCCC
“Vi har lært dem, hvad det vil sige at være dansk,”
Sammen gør Jens Peter og Kirsten alt for at integrere spillerne og lære dem om den danske kultur. Bl.a. bliver der altid serveret traditionel dansk mad, når der skal spises.
– Vi har lært dem, hvad det vil sige at være dansk. De spiser dansk mad og det er frikadeller, stegt flæsk med persillesovs og alt mulig andet. Jeg ved jo godt, at de selvfølgelig skal have noget sund kost osv. Det får de også ind i mellem, men når de bor her, så bor de på vores betingelser. Hvis det passer mig en dag, at vi skal have flæskesteg med brun sovs og masser af kartofler, så skal vi det.
Maden, der blev serveret hos Jens Peter og Kirsten, havde også stor betydning for Christian Bassoggogs spil på banen.
– Da han spillede sin første rigtig gode kamp her i Danmark, så spurgte de: “Hvad sker der?”, “Hvad gør i hjemme ved jer?” osv. Så sagde vi: “Han fik stegt flæsk med persillesovs i aftes, og han spiste simpelthen, så det stod ud af ørene på ham.” Det er jo ikke sundt, det er ikke helt rigtigt fagligt osv. men det fortæller bare noget om, at fodbold er så meget andet end at spise sundt og træne dagligt. Det handler om relationer, det er det vi prøver at bygge op.
