Af Chili Tagmose Jensen
Foto: Dannie Rosenkrantz
Hvad ville Simon Jakobsen lave, hvis ikke han spillede fodbold? Og hvad får han tiden til at gå med, når ikke han tørner ud for 1. Divisionsklubben Hobro IK? I denne artikel kan du komme helt tæt på den rutinerede forsvarsspiller, der fortæller om sig selv, sin karriere og om holdkammeraterne i Hobro. Derudover kan du også læse om hans tætte venskab med Silkeborg-angriberen, Magnus Mattsson, og om hans store kærlighed til musik og vinyler.
Simon Jakobsen er et kendt navn i fodbold Danmark. Tilbage i 1997 begyndte han at spille fodbold i Silkeborg IF og står i dag noteret for 223 førsteholdskampe for den jyske klub. Han har altid vidst, at det var fodboldspiller han ville være, men hvis ikke han spillede fodbold kunne han sagtens se sig selv i et helt andet erhverv væk fra fodboldverdenen.
– Jeg kunne sagtens se mig selv være journalist. Det har altid interesseret mig med medier, og jeg synes også det er sjovt at snakke med mennesker, lære om andre ting og mennesker osv. Jeg tror, at hvis ikke jeg havde brugt så meget tid på fodbold i så en ung en alder, så havde jeg nok brugt rigtig meget tid på musik. Det gjorde jeg også samtidig med fodbolden. Ret hurtigt fandt jeg ud af, at det var fodbolden jeg ville bruge mest tid på. Lad os nu sige, at det var taget ud af ligningen. Så havde jeg nok brugt mere tid på musikken, og så havde jeg måske haft en drøm om at blive musiker. Den drøm har jeg slet ikke udført, altså jeg kan ikke spille noget som helst, men det kunne jeg på et tidspunkt. Det kunne jeg godt forestille mig, at jeg havde holdt fast i. Det havde nok været drømmen, men som man også ved, så er det jo også svært at leve af. Så det kunne godt være, det så havde været med måske noget journalist på siden.
Tiden i Silkeborg
Simon fik hans debut for Silkeborgs førstehold som 19-årig, da han i 85. minut blev skiftet ind i en kamp mod FC Fredericia. En af de personer, der dengang fik stor indflydelse på Simons karriere var den daværende U19- og talenttræner; Michael Shelly Nielsen.
– Det var ham, der var årsagen til, at jeg i sidste ende valgte at gå på fodboldcollege, som det hedder, i Silkeborg. Det havde jeg egentlig i første omgang valgt fra. Jeg ville hellere fortsætte med mine gamle folkeskole venner i gymnasiet, gå med dem og have et almindeligt gymnasieliv samtidig med, at jeg ville spille fodbold. Han overtalte mig uden at presse mig fordi, at han overbeviste mig om, at jeg altså var rigtig god og havde potentiale til at blive til noget. Han troede virkelig, at det ville være det bedste for mig at gå på college, så han overtalte mig til at gå på college og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det var en stor del af min udvikling, der kom i de år. Jeg fik både nogle rigtig gode kammeratskaber den vej igennem, men også selvfølgelig fodboldfagligt trænet meget mere og udviklet mig rigtig meget i den periode. Det var bestemt en stor del af, at jeg så endte med at blive professionel. Det må ligesom være ham, der har haft den største indflydelse på min udvikling som fodboldspiller og i virkeligheden også som menneske. Der er jo mange dygtige spillere, som går den anden vej og det er jo også helt okay. Som sagt, man skal gøre det, der er sjovest og det, der føles mest rigtigt i maven. Jeg var tæt på at vælge den ene vej, men blev overbevist til fodboldvejen og, det er jeg rigtig glad for.
En anden person, der også var med til at præge Simons karriere bærer sjovt nok også navnet Simon. Sidstnævntes svar på et spørgeskema, gjorde stort indtryk på Hobro-spilleren og han har taget svaret med sig gennem hele sin karrierer.
– Jeg kan huske en speciel situation, fra da jeg var U17-spiller. Der var der en anden, der hed Simon som var årgangen over mig. Han var anfører, en af de gode og en af de høje i hierarkiet på holdet. Jeg kan huske, at vi havde sådan nogle spørgeskemaer fra træneren man skulle udfylde med svagheder, styrker og sådan nogle klassiske ting, mange ungdomsspillere har været igennem. Så var der også med målsætninger og personlige målsætninger, hvor man skulle skrive tre eller sådan noget. Vi tænkte alle sammen sådan noget med: “Jeg vil gerne blive fast mand på holdet” og “jeg vil gerne udvikle mit venstre ben”, altså sådan nogle virkelig fodboldfaglige ting. Ham Simon, som var anføreren og var en af de bedste, havde skrevet som den sidste; “Jeg vil have det sjovt med at spille fodbold”. Det kan jeg bare huske, at det gjorde virkelig indtryk på mig. At det for ham, der var en af de største profiler, anfører og sådan noget, handlede om at have det sjovt. Så kunne man sagtens være god og tage det seriøst og alt sådan noget, men først og fremmest skulle man have det sjovt. Jeg kan huske, at jeg virkelig tog det til mig og, at det er sgu rigtigt; Det skal ikke blive for seriøst det hele. Selvfølgelig skal det være meget seriøst, men hvis ikke jeg først og fremmest har det sjovt med at spille fodbold, så skal jeg lave noget andet. Altså så er det ikke det værd. Det har jeg haft med mig lige siden; Det skal først og fremmest være sjovt. Så er der selvfølgelig perioder, hvor det er mindre sjovt. F.eks. når vi taber, så mange kampe som vi har gjort i træk nu her, eller når jeg er skadet og sådan noget. Alle sådan nogle ting selvfølgelig, men overordnet set skal det være sjovt at spille fodbold, og det har jeg haft med lige siden og også nu her som professionel. Det er det råd jeg også vil give mig selv dengang, og det råd jeg vil give til unge spillere nu. Man kan godt kombinere det at have det sjovt med at spille fodbold, med en meget seriøs tilgang til det også.
Gennem sine mange år som Silkeborg-spiller, har Simon bl.a. kunne skrive et par oprykninger, samt en pokalfinale på cv’et. Netop pokalfinalen mod Brøndby i 2018, står klart øverst på listen over karrierens højdepunkter for Simon.
– Det, der står klart højest er pokalfinalen med Silkeborg mod Brøndby, hvor jeg også blev pokalfighter. Det var en sindssyg oplevelse. Det var jo lige midt i en drabelig nedrykningskamp, og vi endte jo også med at rykke ned med Silkeborg. Vi spillede en god kamp mod Brøndby og det var den sæson, hvor de smed mesterskabet til sidst, så de spillede en virkelig god sæson. Vi var jo ikke spået nogen chancer overhovedet, kommer foran, kommer desværre så hurtigt bagud, men vanvittig oplevelse foran det klart største antal publikum, jeg har spillet for. Jeg spiller selv en god kamp og får pokalfighter prisen, altså det var en sindssyg oplevelse, helt vildt. Dét sammen med nogle af de oprykninger jeg har haft i Silkeborg, det er dem, der står som de største momenter.
En af dem, der også repræsenterede Silkeborg i pokalfinalen var Magnus Mattsson, der i dag stadig tørner ud for Silkeborg. Magnus og Simon har et meget tæt bånd og derfor er Magnus også en af dem, som Simon savner allermest fra sit gamle omklædningsrum. Han er dog alligevel glad for at være kommet til Hobro, hvor gennemsnitsalderen i omklædningsrummet er en anelse højere i forhold til Silkeborgs unge trup.
– Jeg havde det rigtig godt sammen med Magnus Mattsson. Der havde vi sådan lidt et storebror/lillebror-forhold på en eller anden måde, altså han er bare en fantastisk fyr. Ham savner jeg helt klart at være sammen med og hele hans familie er sindssygt søde. Der har jeg et rigtig godt forhold, også til hans lillebror Pelle og hans mor Lene. De er fantastiske mennesker, og de er simpelthen så søde. Nicolai Vallys gad jeg godt, jeg havde spillet længere tid på hold med, for han er eddermame en sød fyr. Han kom jo fra Roskilde og jeg tror, at jeg nåede at spille med ham i et års tid eller sådan noget. Der er rigtig mange gode mennesker. Nu blev det jo sådan, at det er et meget ungt hold i Silkeborg, så jeg har også godt kunne mærke, at det har været dejligt at komme til Hobro. Der er lidt flere på min egen alder eller lige omkring min egen alder, så på den måde passer jeg bedre ind i Hobros omklædningsrum.
Simon har som sagt oplevet en del gennem sin karriere, og derfor har han også truffet en masse vigtige valg gennem tiden. Når han kigger tilbage er han meget afklaret med hans valg, og fortryder ikke direkte noget.
– Jeg er helt klar over, at jeg i min karrierer, og det er sådan set helt fra det sådan blev seriøst i ungdomsårene, har kunne have skruet på nogle flere knapper. Jeg festede helt klart for meget på det tidspunkt, men det var vigtigt for mig at få med. Jeg gjorde det aldrig før en kamp eller sådan noget, altså på den måde var jeg seriøs, men jeg gjorde det, når der var tid til det. Det var ikke sådan, at jeg fuldstændig holdte mig fra øl, at gå i byen og sådan noget. Det var vigtigt for mig at få med også, og det har jeg også gjort sådan op gennem min professionelle tid. Jeg har aldrig tænkt så meget over, hvad jeg spiser og søvn og alle sådan nogle ting der. Der er mange ting, jeg kunne have skruet på, men det er jeg egentlig rimelig afklaret med fordi, at en stor del af det har betydet, at jeg har kunne blive ved med at have det sjovt med at spille fodbold. Jeg er overbevist om, at jeg ville gå død i den sådan ultra professionelle livsstil. Det kan jeg jo selvfølgelig kun gisne om, men det er jeg rimelig overbevist om, så der er jeg ret afklaret med. Det ville jo være sådan noget, jeg ville kunne fortryde ellers, hvis det nu var. Det kunne jo have været spændende at give det en chance med at komme til udlandet og prøve at spille lidt, men omvendt så har jeg aldrig sådan for alvor lyst til at kaste mig ud i det. Der har jeg været lidt for tryghedssøgende og har ikke ville væk fra min familie, venner og sådan noget. Så det kan jeg heller ikke sådan for alvor sige, at jeg fortryder. Jeg tror jeg ender med at sige, at jeg er rigtig godt tilfreds med, hvordan jeg har tacklet min karrierer og med de valgt jeg har taget.
Hvem er Simon?
Hvis Simon skulle beskrive sig selv med tre ord, ville ordene være; rolig, positiv og empatisk.
– Jeg er god til at bevare roen i mange situationer både fodboldmæssigt, bevare roen, overblikket og går sjældent i panik og, det gør jeg også i det private. Jeg er meget rolig og har en “det skal nok gå”-tilgang til det meste. Afslappet og rolig dækker jo over mange ting. Jeg synes jeg er positiv og det igen hænger måske lidt sammen med, at jeg ser meget positivt på de fleste ting og har en optimisme på igen, at det skal nok gå. Jeg er for det meste glad og det er min kæreste heldigvis også, vi er for det meste glade og positiv. Og så sagde jeg empatisk. Jeg synes jeg har en god fornemmelse for, hvordan andre mennesker har det i min nærhed og hvordan, jeg skal forholde mig til det. Det synes jeg er en god egenskab at have og noget, jeg gør en dyd ud af at være god til. Sørge for, at andre har det godt, det kan jeg godt lide. Det kan jeg næsten bedre lide end at sørge for, at jeg selv har det godt. Altså sørge for, at dem omkring mig, de er velbefindende og har det rigtig godt.
Når forsvarsspilleren ikke tørner ud for Hobro IK i 1. Division, bruger han meget af sin tid på at studere. Derudover medvirker han også i et radioprogram på Radio4, der kræver, at han bruger en masse tid på at se diverse serier.
– Jeg er startet på serviceøkonom online på UCN i Aalborg. Det er sådan relativt nyt, at jeg er startet på det, men det fylder selvfølgelig meget. Der er noget jeg skal have læst og nogle forelæsninger, jeg skal have set. Det er meget fedt at komme i gang med. Så ser jeg en del serier fordi, at jeg deltager i et radioprogram, der hedder “Stream and Chill”, der bliver sendt på Radio4 om torsdagen, hvor vi snakker serier. Der skal jeg jo sørge for, at have set en masse serier, så det er rent faktisk et krav, at jeg får set nogle tv-serier og det er jo meget fedt. Så går jeg en del op i musik, selvom jeg ikke spiller musik, så går jeg stadigvæk op i musik. Jeg undersøger ny musik, hvad der kommer, samler på vinyler og har brugt alt for mange penge på det. Det synes jeg er en fed hobby, og jeg kan godt lide både at støtte musikerne ved at købe deres musik og så er det mega fedt, at havde det der fysiske eksemplar. Det synes jeg er så dejligt, og så hygger jeg mig med min kærester. Det vel sådan de ting, så er min hverdag også ved at være fyldt ud.
Musik har altid interesseret den rutinerede forsvarsspiller og det har ført til, at han i dag har en samling på omkring 750 vinyler. Derudover har en en meget bred musiksmag, der ikke kan sættes en genre på. Fleetwood Mac er all-time favoritten, mens det danske band “Ganger” leverer noget af det musik som Simon lytter til lige nu.
– Musik har altid interesseret mig, lige siden jeg kan huske. Jeg spillede musik i folkeskolen, gik til kor og der var bare meget musik, der fyldte. Det gjorde det også i gymnasiet, og så var det vel i gymnasiet, jeg fik min første vinyl. Min far havde nogle vinyler og har stadig nogle. Jeg fik min første, og så syntes jeg, det var fedt. Der gik lige nogle år, hvor jeg ikke havde så mange og lige pludselig så tog det fart. Selvfølgelig også fordi, at jeg fik en fuldtidsløn, der gjorde, at jeg lige pludselig havde nogle penge til at købe nogle vinyler. Så tog det fart med at opbygge en samling, og nu har jeg 750 eller et eller andet. Det er sådan kommet stille og roligt, og nu er det bare en fast del af den måde, jeg følger musik på. Det er hvad, der kommer af nye udgivelser, spændende udgivelser og sjældne udgivelser og sådan nogle ting. Jeg er også begyndt at sælge lidt ud af dem jeg har, for at få plads til nogle nye.
– Jeg har så bred en musiksmag, altså det er helt vanvittigt. Det er lige før, at der ikke er en genre, jeg ikke vil kunne finde et eller andet jeg godt kunne lide i. Jeg er ikke kommet så meget i gang med klassisk musik og der er også sådan den aller hårdeste heavy metal, jeg heller ikke er så meget i. Ellers så er det godt nok mange forskellige ting, lige fra hiphop til blød pop til hård rock. Jeg kan ikke sætte én genre på, der er en meget bred vifte.
– Lige nu er jeg rigtig glad for et dansk band, der hedder Ganger. De vandt bl.a. P3 talentprisen til P3 Guld. Fuldstændig fantastisk band. Jeg har også været til en enkelt live koncert med dem, som er en af de bedste koncerter, jeg har været til nogensinde. Altså fuldstændig eminent. Så har jeg et all-time favorite som er Fleetwood Mac. Et gammelt band som jeg elsker at lytte til og ellers, så er det meget i perioder, hvad der lige dukker op og hvad jeg lige lytter til i forskellige podcasts.
Holdkammeraterne i Hobro
I starten af året skiftede Simon til Hobro, efter mange år i barndomsklubben Silkeborg. Han har efterhånden været i Hobro i lidt under et år, og derfor har jeg spurgt ham ind til hvem, der har hvilke roller i truppen.
Hvem er den sjoveste?
– Ham jeg griner mest af er nok Mostafa Maarouf. Ham kører jeg med om morgenen, og han siger simpelthen så mange sjove ting både med vilje, men så siger han også bare mange ting som man kommer til at grine af.
Hvem er svigermors drøm?
– Jeg tror MP (Mikkel Mejlstrup Pedersen) kunne være et godt bud. Sådan en bundsolid, lokal sød dreng.
Hvem er den største dyreven?
– Altså Mads Frandsen han malker jo, men han er jo heller ikke helt i vores trup endnu. Tobias Salquist har en hund ved jeg, men det er faktisk et område jeg ikke har lært mine holdkammerater at kende på. Jeg er selv en rigtig stor dyreven. Jeg har ikke nogen dyr, men jeg elsker især hunde. Det er lige før, at jeg bare skal sige mig selv.
Hvem har den dårligste musiksmag?
– Sabbi, han er jo heldigvis taget til OB. Han styrede det jo med hård hånd før. Nu har Adi (Adrian Kappenberger) taget over og det kører sgu rigtig godt, så ham vil jeg i hvert fald ikke sige. Tobias Salquist har ikke været så meget på i omklædningsrummet endnu, men jeg kender den jo fra Silkeborg, der var der virkelig meget skidt. Han må godt blive nævnt og jeg tror sgu bare, at jeg siger Tobias Salquist.
Hvem har den underligste hobby ved siden af fodbolden?
– Der er jo en del, som spiller computerspil, men det er jo ikke så underligt. Jeg samler på vinyler, men jeg kan jo heller ikke sige mig selv hele tiden. Det tror jeg ikke, at der er så mange fodboldspillere der gør. Bøge og Tjørnelund de fisker, ellers så kan jeg ikke lige komme på nogen.
Du kan følge Simon Jakobsen på Twitter lige her og Instagram her
