Har du nogensinde set en fodboldkamp på et stadion? Hvis du har, har du sandsynligvis også hørt flere tilråb mod spillere og dommere, der ikke er positive, men derimod direkte onde og hadefulde. Disse tilråb, kan dog hurtigt kører helt af sporet, og blive til onde og hadske beskeder på de sociale medier.
Talentet fra Silkeborg
Hans navn er overalt. Det fylder i nyhederne, diverse sportsmagasiner og da han spillede i FC København fik en stor del FCK-fans også trykt hans famøse efternavn på ryggen af deres fodboldtrøjer. Han er blevet sat i forbindelse med nogle af de største klubber i Europa og når først man har set ham i aktion, forstår man ‘hypen’ omkring Robert Skov. Robert Skov er 23 år og kommer fra den jyske by, Silkeborg, hvor han også spillede ungdomsfodbold i Silkeborg IF. Her nåede han at spille 106 kampe og score 24 mål for den kommende Superliga-klub.
19. Januar 2018 hentede FC København, den talentfulde midtbaneprofil til hovedstaden. Han debuterede for klubben den 4. Februar i en pokal-kamp mod rivalerne fra Brøndby IF, der det dog endte med et smalt, 1-0, nederlag.
18/19 sæsonen blev dog forrygende for Skov. Han scorede mål efter mål, scorede på frispark efter frispark og lige pludselig havde hele fodbold-Europa fået øjnene op for den ydmyg Silkeborgenser. Han blev rygtet til den ene storklub efter den anden, men endte med at rykke til, TSG Hoffenheim, der til dagligt spiller i Bundesligaen.
Landsholdet?‘
Lad os skrue tiden tilbage til den 11. Marts 2019. Her gik drømmen så i opfyldelse for Robert Skov. For første gang, blev han udtaget til A-landsholdet, inden kampene mod henholdsvis Kosovo og Schweiz. Drømmen om at spille på landsholdet var nu blevet en realitet, men først skulle grundspillets sidste kamp spilles og lige præcis dén kamp, skulle vise sig at sætte hele Roberts landsholdsdrøm på standby. Den brandvarme midtbanespiller pådrog sig nemlig en alvorlig knæskade, der betød, at han måtte melde afbud og se sig erstattet af Dortmund-spilleren Jacob Bruun Larsen.
Èn skrev bare: Klamme svin. Ingen tegn, ikke andet.”
Det var den tidligere Hobro-spiller, Martin Mikkelsen, der tacklede stortalentet, Robert Skov, og satte hans landsholds drøm på pause for en stund. Efterfølgende modtog han vrede beskeder i sin indbakke, fra irriterede FCK-fans, der bestemt ikke brød sig om, at han havde skadet deres største stjerne.
Jeg har snakket med Martin for at høre om, hvordan han har det med Robert Skov, og det digitale had, der ramte ham og til dagligt rammer hundredvis af fodboldspillere verden over.
I kampen mod FCK, i sidste spillerunde, lavede du en hård tackling på, Robert Skov, der senere blev meget omtalt i medierne og kostede ham (Skov) en mulig landsholdsdebut. Føler du, at du ødelagde Roberts chance for at få debut på A-landsholdet?
– Hmm, det er et godt spørgsmål. Ja, det gør jeg vel egentlig. Jeg tænkte lidt på ham i dagene efter og var ærgerlig over, at han var blevet skadet. Men det, der fyldte mest, var, at han ikke blev alvorligt skadet. At det “kun” var et par uger. Det var en lettelse. Til gengæld var der intet ondsindet i min tackling, havde ingen intentioner om at skade ham. Det eneste, jeg tænkte på, var at erobre bolden. Så på den måde har jeg hverken fortrudt noget eller haft det dårligt. Det var et uheld. Og så er jeg sikker på, at han nok skal få chancen på A-landsholdet igen.
Modtog du nogle “grimme” beskeder i din indbakke efterfølgende?
– Ja, fik beskeder på både, Twitter, Instagram og Messenger. Det var ikke så slemt, det de skrev. Har hørt om andre tilfælde, hvor det var meget værre.
Vil du give et eksempel på en af disse beskeder?
– Én skrev bare: Klamme svin. Ingen tegn, ikke andet
Hvordan bearbejder man det, når man har modtaget sådan nogle beskeder?
– Nu fik jeg heldigvis ikke så mange, så det var relativt hurtigt overstået. Men det var da lidt ubehageligt, og jeg har da også fortalt om det til både venner og familie, hvilket et eller andet sted nok er et udtryk for, at jeg har haft behov for lige at tale lidt med nogen om det. Åbenhed hjælper og er altid godt.
Påvirker det dit spil, når du modtager den form for kritik
– Nej, det vil jeg ikke sige. Jeg rystede det hurtigt af mig. Men igen, det, der skete for mig, var ikke slemt. Nu er jeg også en voksen mand på snart 33 år, havde mit 20- årige jeg været udsat for det samme, havde det nok haft større påvirkning.
(Interviewet blev fortaget før Robert Skov for anden gang blev udtaget til A-landsholdet)