Af Chili Tagmose Jensen
Foto: Martin Nielsen/Instagram
Fodboldspillere som Patrick Da Silva, Martin Albrechtsen og Søren Colding er bare et lille udpluk af de mange fodboldspillere, der har været med til at bidrage til 33-årige Martin Nielsens samling af fodboldtrøjer. En samling, der i dag består af 112 trøjer, samt 8 par handsker, 4 par støvler og 4 par shorts. Det er dog ikke trøjerne, der er det vigtigste for Martin.
Det hele startede i slutningen af 2019, hvor Martin lige var blevet sygemeldt. Han gik hjemme og ville derfor gerne have en hobby at beskæftige sig. Valget faldt på matchworn fodboldtrøjer, altså trøjer, der er blevet båret i kamp af fodboldspillere.
– Jeg startede med at få to trøjer relativt hurtigt og var lidt overrasket over, hvor åbne og gavmilde de forskellige spillere var. Det var slet ikke meningen, at samlingen skulle have den størrelse som den har nu. Tanken var bare et par stykker, men det gik lige pludselig stærkt.
Trøjerne fik han fat i gennem andre samlere og ind imellem, fik han også kontakt til fodboldspillere, der var villige til enten at give eller sælge ham deres brugte trøjer. Derudover lærte Martin også, hvordan man indrammer en fodboldtrøje og det skulle vise sig at være meget brugbart, når man samler på matchworn fodboldtrøjer.
– Da jeg startede var det meningen, at jeg ville indramme alle mine egne trøjer, så jeg skilte en indrammet Zlatan-trøje jeg havde, så jeg kunne se hvordan man gjorde. Men som samlingen tog fart måtte jeg opgive det projekt, da de fyldte alt for meget. Jeg så tilfældigvis, at Martin Albrechtsen søgte en, der kunne indramme trøjerne fra hans karriere og så slog jeg til. Det er siden blevet til mange indramninger for diverse spillere og som tak for hjælpen, donorer de et par af deres trøjer. Jeg er meget stolt af, at spillerne vil have mit arbejde op og hænge i deres hjem.
Konkurrencen blandt samlerne
Martin er ikke den eneste samler her i Danmark og der kan til tider opstå konkurrence mellem de mange samlere, når det kommer til at få fat i fodboldspillernes brugte trøjer.
– Der er rigtig mange og der kommer kun flere samlere. Jeg har slettet et par stykker fra min venneliste, fordi de kopierer mig. Jeg var på et tidspunkt hos en spiller, og efter jeg lagde det op på min story, fik han beskeder fra fire andre samlere.
Martin nævner også en opsigtsvækkende episode med en bekendt, som i den grad har oplevet den negative side ved at samle på matchworn fodboldtrøjer.
– Jeg kender en anden samler på Fyn. Hun var kommet til Aarhus Stadion på er tidspunkt, hvor hun havde en aftale med en spiller efter kampen. Hun stod uden foran og ventede, da der kom en fyr hen til hende og sagde: “Er det dig der hedder ——”? hvortil hun svarede ja. Så sagde han til hende: “Du skal ikke samle trøjer her, det er mit område, “ og bad hende om at skride.
Der findes mange samlere derude og derfor går Martin meget op i at skille sig ud fra mængden og gøre noget, de andre ikke gør. F.eks. bruger han meget tid på at sætte sig meget ind i, hvem den enkelte spiller er, samt gøre det så personligt som muligt.
– I og med at der er så mange, der samler gør jeg også meget ud af at skille mig ud. Jeg henter alle mine trøjer personligt, hvis afstanden tillader det selvfølgelig, og når de skal op på insta, googler jeg alt jeg kan finde om spilleren, for at give opslaget lidt liv og for at vise spilleren, at jeg sætter pris på den (trøjen). Jeg prøver at gøre det så personligt som muligt, og ikke bare samle og være grådig som mange desværre er. Jeg har et mål om at skaffe en trøje fra alle divisionsklubber i landet, men det er ikke nemt da spillerne i de “små” klubber tit kun har en trøje til hele sæsonen og derfor ikke kan give dem ud.

Oplevelsen er vigtigst
Gennem sin hobby har Martin mødt utrolig mange fodboldspillere og flere af dem, har endda inviteret ham hjem i privaten, på stadions eller på cafébesøg. Et af hans første møder med en fodboldspiller foregik på en café, hvor der i over to timer blev snakket om fodbold og om den del af fodboldverdenen, som mange fodboldfans slet ikke ser.
– Jeg havde skrevet til Pierre Larsen (Fremad Amager), om han havde en trøje han ville af med. Han skrev, at det havde han og om jeg ville komme til Vanløse og hente den. Det sagde jeg selvfølgelig ja til, og vi mødtes på en café. Først blev jeg lidt “nervøs” og tænkte på, hvad man dog skulle snakke om og sådan, men han var simpelthen så imødekommende og snaksaglig. Vi satte os ved et bord og så gik snakken ellers. Han spurgte om hvem jeg var og hvorfor, jeg snakkede og sådan – og så fik vi selvfølgelig snakket en masse fodbold. Da vi havde siddet der et stykke tid, trak han en pose op og sagde, at han jo havde noget til mig. Så lagde han fem trøjer op på bordet og sagde, at jeg bare kunne tage dem, jeg ville have. Jeg blev lidt paf, da jeg jo bare havde regnet med en enkelt, så jeg sagde, at jeg da bare ville være glad for en. Så sagde han: “du tager bare alle fem”. Jeg blev så glad og vidste næsten ikke, hvad jeg skulle sige, andet end tak og tak og tak. Vi snakker stadig sammen engang imellem.
Selvom trøjerne betyder meget for Martin, er det netop oplevelser som denne, samt historien i trøjerne, der er vigtigst. Han tagerne gerne med toget eller bussen, hvis han har en aftale med en spiller.
– Historien og personligheden i trøjerne er det ALLER vigtigste for mig! Jeg vil hellere have en trøje fra en “ukendt” spiller i 2. division som jeg har fået personligt, end jeg vil købe mig til en trøje med f.eks. Messi. Jeg havde både en Messi og en Zlatan trøje i starten, men de er solgt igen for at få råd til tog- og busture osv. i forbindelse med samlingen. Jeg tager det offentlige, så det skal helst være på Sjælland. Jeg har f.eks. en aftale på fredag med en spiller fra Silkeborg, og ham skal jeg jo mødes med, når de gæster Hvidovre.
Du kan følge Martin og hans spændende jagt på matchworn fodboldtrøjer lige her