Foto: Philip May Dreier Mikkelsen/privatfoto
Skrevet af Chili Tagmose Jensen
I en ny serie sætter Den Anderledes Vinkel fokus på kendtes forhold til fodboldklubber. I første afsnit har Den Anderledes Vinkel talt med realitystjernen, Philip May, der er stor tilhænger af FC Nordsjælland.
Philip May Dreier Mikkelsen, bedre kendt som Philip May, er en af Danmarks største realitystjerner. Han har medvirket i bl.a. ‘Paradise Hotel’, ‘Diva i junglen’ og mange andre programmer. Den altid glade og humoristiske tv-personlighed er opvokset i Farum på Sjælland. Her har han gennem tiden udviklet et tæt forhold til den lokale klub; FC Nordsjælland.
CCC
Hvornår og hvorfor blev du fan af FC Nordsjælland?
Jeg er oprindeligt fra Farum, opvokset med Farum Boldklub, og taget med min far på stadion, da jeg var lille. Efter har det bare udviklet sig. Så som jeg husker det, har jeg altid været FCN-fan.
Hvad er det bedste/værste ved at følge FC Nordsjælland?
Det rigtig svært for folk at forstå, at man kan være Nordsjælland-fan i Danmark. Især Sjælland er det meget sort og hvidt (Brøndby eller FCK). Jeg nyder at holde med noget, jeg har så nært mit hjerte. En klub hvor alle mine barndomsvenner stadig holder med, en klub hvor vi stadig kan mødes. Jeg synes dog, det gør ondt i hjertet, når folk siger, vi ingen fans har, fordi det ved, jeg vi har! Jeg kender dem, det jo næsten en “lille” familie. Men jeg elsker, at vi har den her ungdomskultur, hvor så mange unge spillere får lov at prøve kræfter af. En fremragende filosofi med “Right to Dream” hvor vi giver mennesker, der ikke har så meget, retten til at drømme stort.
Hvordan reagerer du typisk, hvis FC Nordsjælland vinder/taber?
Når man er fan af en klub, som ikke typisk kæmper med om mesterskaberne, lærer man at tage nederlag med oprejst pande, men til gengæld vundne kampe med ekstra entusiasme. Jeg tror altid på drengene, så jeg ender altid med at føle med dem
Hvad er dit bedste minde med FC Nordsjælland?
Der er mange! FCN mesterskabet 11/12. Den vildeste dag på stadion og fedeste fest bagefter. Noget der var urealistisk, blev det vildeste mirakel! Vores CHL eventyr, med udebane eventyr til England, står printet i min nethinde.
Hvem er din all-time yndlingsspiller fra FC Nordsjælland?
Brolæggeren Tommy Olsen! Dejlig mand og dejlig bomber
Hvor ser du FC Nordsjælland henne om fem år?
Med den tilgang vi har nu, og de unge spillere vi har, så det ikke urealistisk med medaljer indenfor de næste fem år
