Foto: Noah Thilemann
Af Chili Tagmose Jensen
For første gang nogensinde har Den Anderledes Vinkel valgt at lave en julekalender. Hver dag indtil den 24. vil der blive sat fokus på de personer, der er med til at bidrage til den gode stemning, når der bliver afholdt fodboldkampe. Dagens artikel handler om “Lucas”, der er inde i FC Nordsjælland’s maskot; Timba.
Personen inde i Timba ønsker at være anonym og derfor vil der blive refereret til ham som “Lucas”.
Da Danmark blev ramt af corona måtte der i 2019 ske en nedlukning. Her sagde manden i FC Nordsjællands maskot, Timba, op. Derfor skulle der nu findes en ny, der kunne være inde i tigeren fra Farum.
– Tilbage ved første nedlukning i 2019, sagde den tidligere Timba op. Jeg kendte heldigvis en fra administrationen som spurgte, om jeg havde lyst til at være Timba, og jeg takkede ja
Det betyder meget for “Lucas” at være inde i maskotten. Bl.a. fordi, at Timba betyder meget for fansene af FC Nordsjælland.
– Timba er en traditionel ting i FCN, så det betyder meget når jeg tager kostumet over hovedet.
Ifølge “Lucas” er det bedste at møde de glade børn, der gerne vil hilse på maskotten.
– Det bedste er helt klart at se alle børn glade. Det allerbedste er, når alle børnene kommer løbende, og vil have et kram. Det gør dem glade, og mig glad.
Dog kan nogle af de helt små godt forstyrre arbejdet, når Timba skal være til stede ved FC Nordsjællands kampe.
– Nogle gange er der små børn, der hopper op og prøver at tage hovedet af Timba. Det kan godt blive lidt irriterende, men det forståligt, de er nysgerrige.
Til dagligt går “Lucas” i gymnasiet og har ambitioner om en dag at blive professionel fodboldspiller.
Jeg er igang med mit andet år ude ved Lyngbys handelsgymnasium. Jeg spiller også fodbold heroppe i Farum Boldklub og har ambitioner om at blive professionel fodboldspiller en dag.