Foto: Freja Christensen/Instagram
Af Chili Tagmose Jensen
Freja Christensen er stor fan af Julius Eskesen, der til dagligt spiller i SønderjyskE. Hun blev fan af den 21-årige midtbanespiller i 2018 og siden da, har hun fulgt ham helt tæt på.
16-årige Freja går til dagligt på FGU Kerteminde. Siden 2. september 2018 har hun været stor fan af midtbanespilleren Julius Eskesen. Første gang hun mødte ham var ved sportsfestivalen, Fynske Bank Sportslørdag, tilbage i 2019. Mødet med spilleren var meget stort, og det fik i den grad tårerne frem hos Freja.
– Det var noget helt specielt, da jeg mødte ham. Jeg skulle have taget et billede med ham, og jeg turde ikke at gå over og spørge ham, så mig og min mor gik derover. Min mor spurgte ham, om jeg måtte få et billede, og han sagde ja. Efter jeg havde fået billedet, begyndte jeg at græde af glæde.
Freja er fan af Julius Eskesen, grundet hans personlighed og spil på banen. Specielt hans måde at være på overfor andre, er noget som Freja kan lide ved SønderjyskE-spilleren.
– Jeg synes han spiller rigtig godt, og så ser han sød ud. Han er rigtig sød mod sine fans, af hvad jeg ved. Det specielle ved ham er, at man kan snakke med ham som om, at man har kendt ham i lang tid
Eskesen fik sin fodboldopdragelse i Odense Boldklub og blev i 2017 rykket op i Superliga-truppen. Grundet manglende spilletid skiftede han dog i fjor til SønderjyskE. Nyheden om skiftet var Freja bestemt ikke glad for, og det bragte følelserne frem hos hende.
– Jeg tænkte; “Det ikke er sandt”, og så begyndte jeg at græde.
Skiftet har indtil videre været succesfuldt for den unge midtbanespiller. Freja mener, at Glen Riddersholm har haft en stor betydning for Eskesens udvikling i SønderjyskE. Derudover fortæller hun også, at hun har planer om at se ham spille, så snart det igen bliver muligt.
– Han har fået en ny træner som tror på ham. På den måde har han fået mere selvtillid på banen, og i hans fodbold
– Der er jo corona, så jeg kan jo ikke komme derover. Men jeg håber snart, at jeg kan se ham.
Du kan følge Freja lige her og finde hendes fan-profil dedikeret til Julius Eskesen her